Introduktion

Mange af os ser mere og mere, at vores oplevelse af tryghed bliver udfordret på både makro‑ og mikroniveauerne. Vores stater bliver udfordret af  tech‑systemer og virksomheder, andre stater og  mennesker, som vi normalt troede var vores allierede. Vores systemer viser sig ofte som utilstrækkelige – mere end vi havde forventet.

Vi bliver tvivlsomme i bevidstheden – vi ser det  både i staten og den enkelte borger mister tilliden til sin egen dømmekraft.

Makro‑ og mikroniveauet

På makroniveauerne er kloden og rummet omkring os blevet en del af et politisk og teknologisk magtspil, som selv tech‑elite og magteliten har svært ved at gennemskue konsekvenserne af. Vi lader os lede af teknologier, uden at vi forholder os etisk og moralsk til, om det faktisk er noget, som kloden skal eller vil acceptere, og om det fremtidssikrer os. Vi må spørge os selv, om vi overhovedet ønsker en fremtid med de nye teknologiske landvindinger, der bliver lovet os.

Dette påvirker os som individer – vores “menneskesystem”, relationer, trivsel, tryghed, cellulære niveauer, hormoner, nervesystemer og organsystemer. Jeg kunne blive ved…

Når en ydre utryghed er til stede, øger den presset på det indre miljø for at optimere trygheden. Vi ved det måske bare ikke, og vi mærker det måske ikke konkret. Det ligger i ubemærketheden og underbevidstheden.

Tilknytning & overlevelsesstrategier

Presset udefra aktiverer måske autonomien hos nogle, og traumemønstre aktiveres i mere eller mindre grad, når trygheden forsvinder, eller når grænserne overskrides.

Spørgsmålene: “Hvad bliver det næste?”
Skal jeg sørge for “mig selv” før alt andet – min økonomi, ekstra mad i skabene, et sted at gemme mig, eller hvor skal jeg rejse hen?
Nogen tvivler og forsøger ikke at gå i panik; de undgår nyhedstrømmene og lever deres liv, som om det, der sker, ikke sker.

Vi kan simpelthen ikke undgå, at vores nervesystem og hjerne bliver aktiveret på den ene eller anden måde. Vores tilknytningsstrategier aktiveres, så snart arousal stiger, og stress‑tilstande bliver aktive, uanset om energiniveauet er højt eller lavt.

I tilknytningsadfærden ligger overlevelsesmønstrene – de mønstre, som genetisk og generationelt har hjulpet os med at overleve selv de mest ekstreme tilstande i barndommen og i livet generelt.

Tilknytningsstrategierne giver os evnen til at være – selv med det “svære”. I et ureguleret nervesystem kan det blive mindst lige så svært at være ureguleret med det svære, som at skulle håndtere sine egne følelser og emotioner omkring det “svære”.

Vi må huske, at strategierne oprindeligt var overlevelsesmekanismer for noget traumatisk, og måske fordi ingen havde adgang til empati eller egne strategier til at forstå, at noget var traumatiserende.

Det er her, vi genskaber generationers tilknytningsstrategier – uden at vi er klar over det og uden at vi forstår at de er strategier for at undgå smerte og det, der er endnu værre.

Tilknytningsprojektet The attachement project, har videreudviklet på tilknytnings typerne

• Ængstelige
• Undgående
• Desorganiserede

Tilknytningsteorien blev oprindeligt udviklet af John Bowlby, psykiater og psykoanalytiker, i 1950‑erne.

Ifølge Bowlbys teori, former et barns tidlige relationer til omsorgspersonerne, sine tilknytningsstrategier. Når et barn bliver født, opstår den første sociale binding ved mødet med sine primære omsorgspersoner (normalt forældrene). På dette tidspunkt begynder barnets hjerne at danne en opfattelse af sociale interaktioner.

Sikker tilknytning
Hvis barnet vokser op i et varmt, omsorgsfuldt og nærende miljø, hvor omsorgspersonerne er lydhøre over for barnets følelsesmæssige behov, danner barnet en tryg binding – den såkaldte “sikre tilknytning”. Barnet lærer, indirekte, at dets følelser og behov bliver anerkendt, at det vil blive støttet og elsket, og at man generelt kan stole på mennesker. Det er et hvert menneskes ideal tilstand.

Ængstelig og utryg tilknytning

Denne person bruger angst som primær reguleringsstrategi i relationerne. Denne strategi styrer handlinger og adfærd ofte på et ubevidste niveau. Personen kan have uregulerede chok og traumer i kroppen og de ligger ofte i hjernestammen. Det kan gøre det svært at være sammen med andre og det vil være svært at knytte sig til andre mennesker og det kan variere meget fra person til person i hvilke grader det viser sig såvel som det er  afhængigt af historik, kultur og oprindelse.
Når barnet oplever, at dets behov ikke bliver mødt, eller at fysiske og psykiske grænser bliver overskredet, lære det at man ikke kan opbygge en sikker og stabil binding til de primære omsorgspersoner. Dette fører ofte til en forvrænget opfattelse af, hvordan relationer fungerer, og hvordan man kan sikre tryghed.

Den “undgående” tilknytning

Den undgående tilknytning kan vise sig på to overordnede måder:

Personen er meget aktiv udadtil, men undgår at knytte nære relationer.

Personen trækker sig tilbage eller laver agting out, når relationerne bliver mere alvorlige eller intime.

Denne adfærd kan føre til ensomhed, fordi personen foretrækker at være alene frem for at være sammen med andre, hvilket skaber et lukket system af undgåelse og isolation, det kan være svært at bryde den onde cirkel.

Den “desorganiserede” tilknytning

Den desorganiserede tilknytning ses ofte hos mennesker, der har oplevet store relationelle svigt i nære relationer. Strategien aktiveres i stressede situationer og kan genaktiveres, når stressniveauerne stiger. Den kan forvrænge virkelighedsopfattelsen og fungere som en overlevelsesmekanisme i ekstremt smertefulde eller utrygge situationer. Ofte er der tale om langvarige faktorer såsom opvækstbetingelser, kulturelle normer eller dysfunktionelle omsorgspersoner.

Vi kan betragte disse tre/fire hovedstrategier som grundlag for at forstå mekanismerne i relationer, men i praksis er det et mindre "sort/hvidt" billede. Vi har strategier der kan være lidt det ene og lidt det andet, afhængigt af kontekst og personlig historie og derfor holder jeg meget af at tænke på teorien, som et kludetæppe af makører for hvordan vi optimere og regulerer i kontakt med mennesker. Det er med andre ord ikke en statisk tilstand, det er min klare overbevisning og erfaring.

Stress i nervesystemet

Stress i nervesystemet - er et vilkår under normale forhold - det er vigtigt for vores måde at trække vejret og indtage liv og det er vigtigt for at vi kan overleve hvis noget er farligt. Men vi kan ikke tåle at være i høj stress i for lang tid ad gangen. Det var aldrig meningen med denne funktion at den skulle være overaktiv hele tiden.

Stress aktiveres både udefra og indefra. Med det mener jeg at vi har en struktur i hjernestammen, som er sådan en detekter efter farlige situationer - og har vi fået lidt for meget prægning der, så bliver vi mere og oftere mere på vagt overfor farer og vi bliver ofte øget vagtsomme. Det aktiveres og øges når vi føler os utrygge eller vores system genkender noget der ligner utryghed eller fare.

Når jeg ser på stress tilstande hos mine klienter, så checker jeg sanserne og her kan alle være med:

- check dit syn, er det klart eller slørret? Har du tunnelsyn eller har du et rimeligt godt perifert syn? Hvordan har din probioceptive og spartiale sans det? (Din balance, rum og retningssans? Prøv at stå på et ben med åbne og med lukkede øjne)

Hvordan bevæger dine øjne sig? Er der steder hvor de ligsom hopper eller er låste - jeg har lagt nogle indledende øvelser til fri download på min hjemmeside her - helt gratis!

Hvis der er steder hvor du ikke er tilfreds eller du opdager at noget ikke er helt godt, så er der sandsynligvis stress i dit nervesystem som ikke er reguleret.

Når vi bliver stressede - er der forskel på om vi bliver stressede i

1. 2. eller 3. grads stress

1. grads stress - er en helt almindelig tilstand hvor vi er i live - kroppen regulerer sig almindeligt og vi kan agerer når vi skal og vi kan slappe af når vi skal - populært sagt.
2. grads stress - her bliver dit sociale nervesystem aktivt - det er hele den øverste del af kroppen fra brystkassen og op ad. Dine sanser bliver aktive og øgede i bevidstheden og underbevidstheden.  Dine emotioner bliver også aktive og du agerer med dem og på dem. Du får øget puls og din søvn bliver påvirket, det kan være svært at finde ro i kroppen.
3. grads stress er dit overlevelses niveau - her agerer vi udfra vores tilknytningsadfærd, altså den tidlige kodning fra barndommen og også før fødsels prægninger. Det er et niveau hvor vi også kan opleve at vi dissocierer - altså vores bevidsthed bliver ændret og vi kan glemme hvad der er sket eller hvad vi har gjort eller sagt. I denne grad af stress ligger der, chok og pre-affektive chok som ligger i hjernestammen efterfølgende.

Et normalt nervesystem

I et normalt reguleret nervesystem skal man kunne bevæge sig rundt i de forskelllige niveauer uden at blive syg af dem eller uden at blive mere stresset af dem. Men vi ved at tilknytningsstrategierne bliver aktiverede i 2. og 3. grads stress og for nogens vedkommende er det svært at få reguleret i nervesystemet så man kan komme ned i niveauet, det er ofte mennesker med PTSD og lignende tilstande, der befinder sig der. Sådan har det været hidtil.

Men vi er blevet klogere nu, igennem øget neurologisk forskning, derfor arbejder jeg med NRE, Neuro Recilient Exercises - øvelser der er koblet ind i RTT og som bevisligt har reduceret PTSD attacks (Data er indsamlet i et forsøg på en varighed af 6 uger.) Det betyder ikke at det kun tager 6 uger at blive fri for sine PTSD reaktioner, men at nogen oplever at reducerer PTSD attacs, ved at træne med NRE øvelserne sammen med RTT terapien. 

Perspektiv

Når hele dette komplekse "kludetæppe"  af neuroligske, emotionelle og kropslige tilstande bliver aktiverede af den ene eller anden årsag kalder det på at vi bliver mere bevidste om det på individ- og det kollektive niveau. Både for vores egen skyld og fællesskabets skyld, lokalt som globalt og universalt. Vi har en rolle hver og en - både for os selv men også for det kollektive.  Det er nok det der er min mission - at lære det fra mig, "at vi kan lære at optimere mere tryghed i os selv" og på den måde hos hinanden. NRE øvelserne kan give os adgang til at regulerer høj arausal når det sker og på den måde reducerer stress, før vi bliver overtaget af det og måske foretager handlinger og tager beslutninger, vi fortryder bagefter.

Det er anvendeligt i alle sammenhænge på micro som macro niveau.

Vi skal have lidt mere af det vi kalder kærlighed, nænsomhed eller som nogen kalder "energy of Love", andre kalder "Guds energi" eller "GI" osv...